Et interessant studie, An Investigation into the Effects of Changing Dorso-Plantar Hoof Balance on Equine Hind Limb Posture, kaster lys over, hvordan ændringer i baghovenes balance har direkte indflydelse på bagbenenes holdning. Studiet viser, at en negativ hovbensvinkel (ses typisk ved lave dragter, lang tå, bullnose osv) i baghoven kan påvirke hele bagbenets stilling, hvilket resulterer i ændringer i hele hestens kropsholdning og sætter unødig belastning på både muskler og led.

Heste som har underløbne dragter og en lang tå på forhovene, kompenserer typisk ved at stille sig med et eller begge forben ind under sig. Dermed bærer de mest vægt på tåen, hvilket betyder at strålen bliver smallere, og hoven vil miste noget af sin naturlige støddæmpende funktion. Denne vægtfordeling kan føre til mange biomekaniske problemer, herunder muskelspændinger i skuldre og ryg samt en forhøjet risiko for skader i led og sener.

Jeg kunne skrive flere sider om forskellige kompenserende kropsholdninger, men har valgt at fokusere på en særlig kompenserende kropsholdning, kendt som "goat on a rock", der er blevet beskrevet af Dr. Judith Shoemaker. Denne holdning opstår, når hesten står med forbenene pegende bagud og bagbenene pegende fremad, som om den balancerer på en lille klippe (se fotoet af min hest Corsal øverst i dette blogindlæg). Denne unormale kropsholdning har flere mulige årsager, men en af de primære er hovubalance.

Når hesten har for meget vægtbærende overflade foran hovens center (lang tå), forsinkes overrulnings-fasen, og der skabes en overdreven spænding i den dybe bøjesene både når hesten er stående og i bevægelse. Forskning har desuden vist, at for hver 1 cm for meget tå-længde, vil trækket på – og omkring hovleddet forøges med 50 kg!! Hestens posturale center i hjernen fortolker spændingen på bøjesenen som en situation, der minder om at stå på en skråning, hvilket resulterer i, at kroppen læner sig fremad, som om den klatrer op ad en imaginær bakke. Men uden en faktisk bakke at støtte sig på, ville hesten falde forover, hvis den ikke kompenserede. Dette fører til, at hestens bagparti “sidder” som modvægt, hvilket skaber den karakteristiske ”goat on a rock” stilling.

Denne unaturlige position tvinger hesten til at bruge sine bevægelsesmuskler, som normalt kun er aktive under gang, til at opretholde balancen. Disse muskler er dog ikke designet til at være aktive konstant, som posturale muskler er, hvilket fører til træthed og smertefulde muskelspændinger. Derfor har heste med denne holdning ofte ømme rygge og bagpartier.

Når en hest står i en afslappet og afbalanceret kropsholdning, fungerer dens ”stay apparatus” optimalt, hvilket betyder, at hesten kan stå op i længere tid uden at skulle bruge unødig muskelkraft. Dette sker, fordi nervesystemet registrerer, at hesten er i en neutral og stabil position, hvilket gør det muligt for den at "slukke" for de store bevægelsesmuskler og aktivere de posturale muskler, som er designet til at være aktive over længere tid.

Men når en hest står i en kompenserende kropsholdning – eksempelvis ved at læne sig fremad eller konstant skifte vægt fra et bagben til det andet – vil nervesystemet opfatte dette som en ubalanceret eller stressende situation. Hestens nervesystem er yderst følsomt over for disse subtile ændringer i balance og muskelspænding. Når det mærker denne ubalance, aktiveres det sympatiske nervesystem, som er ansvarligt for kroppens "kamp eller flugt"-respons. Dette fører til en øget muskelspænding, selv når hesten bare står stille, fordi den er nødt til at kompensere for den manglende balance.

I denne tilstand bliver bevægelsesmusklerne, som normalt kun skulle aktiveres under gang og løb, tvunget til at holde hesten oprejst, hvilket resulterer i overbelastning og træthed. Denne konstante aktivering af musklerne skaber en ond cirkel, hvor nervesystemet bliver fanget i en "alarmtilstand", og hesten har svært ved at slappe af. Det er her, vi ser, at mange heste med kompenserende kropsholdning også har spændinger i nakken, ryggen eller bagparten, da nervesystemet holder kroppen i en konstant tilstand af beredskab. Det er også her vi ser de heste som konstant er meget reaktive på omgivelserne og måske svære at træne.

For at hjælpe hesten med at bryde dette mønster, skal vi ikke kun fokusere på hovene og kropsholdningen, men også tage hensyn til hestens nervesystem. De af jer som jer som har fået lavet en Somatisk Sundhedsplan eller som har haft besøg af mig til en Somatisk Behandling, får udleveret et øvelsesprogram med Somatiske Øvelser. Derudover anbefaler jeg i nogle tilfælde at lave det jeg kalder Somatisk Meditation med hesten. Her lærer hesten selv at afspænde specifikke ”stress”-muskler og dermed få ro på sit nervesystem. De Somatiske Øvelser og den Somatiske Meditation hjælper hesten med at slippe spændinger og aktivere det parasympatiske nervesystem, som gør det muligt for musklerne at slappe af, og for hesten at stå i en neutral, afbalanceret position uden konstant muskelspænding.

For at bryde et kompensationsmønster er det nødvendigt at arbejde med både hovene, musklerne og nervesystemet, så hesten kan genfinde sin naturlige balance og evne til at stå korrekt. Hestens proprioceptive system, som er en del af nervesystemet, spiller en vigtig rolle her. Proprioceptive nerver, som findes i hovene, sender konstant information til hjernen om kroppens position – altså hvor hesten står, og hvordan dens lemmer er placeret i forhold til hinanden. Når hovene trimmes korrekt, påvirker det derfor direkte hestens kropsholdning.

Men musklerne omkring disse nerver er typisk spændte fordi hesten oplever det som kaldes "sensorisk motorisk hukommelsestab" - en ophobning af muskelrestriktioner, der gradvist er opbygget som følge af stress, engangs- eller vedvarende traumer, smerter fra skade eller dårligt tilpasset udstyr, transport eller endda bare fra hverdagens træning. Sensorisk motorisk hukommelsestab begrænser ikke kun de berørte musklers evne til at bevæge sig frit, men det begrænser også mængden af ​​sensorisk feedback, som hjernen modtager fra det berørte væv, hvilket påvirker kropsbevidstheden så hestens krop ikke kan justere sig korrekt, selv når hovene er afbalancerede. Derfor er det afgørende at arbejde med både det proprioceptive system og de muskulære spændinger for at opnå en varig forbedring i hestens holdning. 

Alt efter hvor længe hesten har været i en kompenserende kropsholdning, hvilke udfordringer den har i kroppen, og hvor mange fronter man sætter ind på for at afhjælpe, kan det tage tid at genoprette balance. Du vil opleve at processen kan gå frem og tilbage – både i forhold til hovene og til hestens kropsholdning. Samtidig kan processen forlænges hvis hestens nervesystem har været overbelastet over længere tid, og hesten er havnet i en slukket tilstand. Denne tilstand er en dæmpning af nervesystemet, når kamp eller flugt ikke har virket. Frys-responsen er en af flere forsvarsreaktioner på traumer, og den kan være svær at arbejde med. Min egen hest Corsal, som jeg har haft i snart 3 år, kom til mig i en slukket tilstand. Alt jeg har beskrevet i dette blogindlæg omkring hove, nervesystem og muskelspændinger er udfordringer jeg har stået i med ham.

Selv en lille trigger kan fortsat sende ham ind i frys-responsen, og når han befinder sig der kan han hverken lære eller give slip på muskelspændinger. Corsal er fortsat min største læremester, når det kommer til heste med forsvarsreaktioner på traumer. Hver eneste gang jeg træner ham eller behandler ham, lærer han mig noget nyt. Vi er først lige begyndt at kunne lave den Somatiske Meditation sammen, for tidligere sendte det ham direkte i en frys respons eller stereotyp adfærd som at væve. Somatiske Øvelser har også krævet meget af ham, fordi han har så mange udfordringer i kroppen og dermed SÅ mange spændinger at give slip på – i en lang periode ønskede han ganske enkelt ikke at lave øvelserne. Den Somatiske Behandling har været lidt nemmere for ham, fordi den er meget nænsom. Her har han lært mig utrolig meget om at lytte og være opmærksom på de mindste signaler fra hestens krop. Så jeg kan virkelig takke ham for, at jeg i dag kan hjælpe så mange heste med traumer, muskelspændinger, et overaktivt nervesystem, dårlig kropsholdning mm til at få et bedre liv.