Write your awesome label here.
Asoma's vision

En nytænkning inden for Hestevelfærd

Hos aSoma drømmer jeg om en verden, hvor vi møder hestene med respekt og en dyb forståelse for kroppens og sindets naturlige intelligens. Nervesystemet er fundamentet for både hestens og menneskets trivsel. Når vi arbejder somatisk med kroppen, påvirker vi ikke kun muskler og led, men også hestens og rytterens evne til at finde ro, bevæge sig frit og opnå balance – både fysisk, mentalt og fysiologisk.

Min vision bygger på Den Somatiske Model, hvor vi ser hesten som en helhed, hvor alt fra kropsholdning, spændingsmønstre og nervesystem til levevilkår, behandling, genoptræning og fodring spiller sammen. Når jeg ser på en hest, ser jeg ikke blot fysiske strukturer, men et levende væsen med en unik historie, en sansende krop og et følsomt nervesystem, der konstant kommunikerer med omgivelserne.

Hestene har en særlig evne til at sende os på rejser, vi ikke vidste, vi skulle på. De spejler os, udfordrer os og åbner døre til en dybere forståelse af både dem og os selv. Deres nervesystem er tæt forbundet med vores, og de opfanger selv de mindste signaler fra os. Vores balance, spændinger og bevægelser påvirker deres evne til at finde ro og frihed i kroppen. Når vi bliver mere bevidste om vores egen krop og lærer at regulere vores eget nervesystem, kan vi ikke blot støtte hesten bedre – vi kan også opdage nye sider af os selv.

Hos aSoma tror jeg på, at du som hesteejer kan blive ekspert på netop din hest, når du får de rette redskaber. Jeg er her for at guide dig på rejsen og skabe en langsigtet, bæredygtig tilgang til hestevelfærd, hvor du og din hest kan finde en helt ny harmoni. Dette er mere end en metode – det er en bevægelse, hvor vi sammen løfter hestevelfærden og støtter både hest og rytter til at vokse og trives i samspillet.
Skabt med