Write your awesome label here.

Anitta Thusing

Min største passion er at hjælpe hesten til balance i krop og sind, og dermed forbedre hestens sundhed og vitalitet. Med en holistisk tilgang har jeg fokus på både hestens levevilkår, fodring, træning og somatiske sundhed.

For mig handler det ikke kun om symptombehandling, men om at forstå hesten som helhed og finde årsagerne bag udfordringerne. Jeg tror på, at ved at arbejde dybt med hestens nervesystem og støtte dets naturlige selvregulering, kan vi skabe varige ændringer, som giver hesten mere frihed i sin krop.

Jeg er i 2012 uddannet Hestevelfærdsrådgiver og har dermed en stor viden om hvordan hesten lærer, ud fra videnskabelige indlæringspsykologiske principper.

Det er mine egne heste der siden 2012 har inspireret mig til, at videreuddanne mig inden for blide terapeutiske metoder, der arbejder dybt med hestens nervesystem, bindevæv, muskler, organer, lymfesystem mm for at frigøre affaldsstoffer, smerter og spændinger.

Al indlæring og terapi tager udgangspunkt i optimal ernæring, og her kommer min viden om naturlig fodring og ernæringsterapi til gavn. Jeg er certificeret Holistic Equine Nutritionist, og har et årtis erfaring inden for foderrådgivning og udvikling af foder og tilskud. Dermed har jeg en bred viden om hvordan en holistisk tilgang til hestens fodring kan hjælpe hesten i større balance.

6 ting, du måske ikke vidste om mig


Jeg er årgang 78 

... og har fået mine første grå hår – måske et symbol på alle de udfordringer og lærdomme, både mine tidligere jobs og mine heste, har givet mig gennem årene. Hver eneste erfaring har bidraget til den tilgang, jeg arbejder ud fra i dag, og mine største læremestre er fortsat mine to heste, Corsal og Felina.

Livet på landet med en kærlighed til storbyens puls

Jeg bor på et dejligt landsted med min mand, vores to piger, mine to heste + to opstaldere, to hunde, én kat og tre høns. Livet her giver ro og jordforbindelse, men jeg har også en forkærlighed for Aarhus, hvor jeg boede, da jeg mødte min mand. Den by vil altid have en særlig plads i mit hjerte.

Fra fotograf til behandler

Helt tilbage i 2002 blev jeg uddannet fotograf. Min passion for visuel æstetik og detaljer har fulgt mig ind i mit nuværende arbejde, hvor jeg ser på hver eneste detalje i hestens kropssprog og signaler.

Human Design Generator

I Human Design er jeg Generator med en 1/3-profil. Det betyder at jeg drives af glæden ved meningsfuldt arbejde og lader mig guide af min indre respons til de opgaver, der føles rigtige. Med 1'eren som Undersøgeren har jeg et behov for at dykke dybt og forstå tingene til bunds, før jeg handler. Det ses måske også i mit CV. 3'eren, Eksperimentatoren, betyder, at jeg lærer gennem erfaring og afprøver teorierne i praksis. Kombinationen af grundig research og praktisk erfaring hjælper mig med konstant at udvikle min viden og bringe den i spil i mit arbejde.

Vi skaber vores eget liv

Jeg tror på, at vi som mennesker skaber vores eget liv. For mig betyder det, at vores tanker, intentioner og valg har en reel effekt på vores liv vores helbred og ikke mindst vores hestes helbred. Jeg ser det som en slags samspil mellem os selv og universet, hvor vi har kraften til at påvirke, både hvilken retning vi bevæger os i, men også vores egen sundhed. Denne overbevisning giver mig en dybere forståelse for, hvordan vi kan skabe positive forandringer, ikke kun for os selv, men også i arbejdet med heste og mennesker.

Eksperimenterede med egen krop

I 2021 udfordrede jeg mig selv med en intensiv trænings- og kostplan for at se, hvor meget jeg kunne optimere min krop på 12 uger. Det gav mig en dyb, personlig forståelse for, hvordan træning, afspænding og kost spiller sammen og påvirker kroppens sundhed og velvære på flere fronter. Det har også givet mig en kropslig forståelse for kostens betydning for bl.a. muskelopbygning og muskelspændinger. Denne erfaring har styrket min tro på, at vi både hos mennesker og heste kan opnå store resultater ved at kombinere træning, kost og somatiske øvelser.

Gå ikke glip af spændende nyt fra mig...

Tilmeld dig mit nyhedsbrev  

Tak, vi glæder os til at lande i din mailboks  
Skabt med