Indgræsning af heste

Forårets græsspirer er begyndt at titte frem, og snart vil mælkebøtterne igen springe ud. Ja, foråret er så småt kommet. For nogle hesteejere vækker foråret bekymring for forfangenhed, mens det for andre er en glædelig tid, da det betyder, at hestene snart kan komme på forårsgræs. Men hvordan håndterer vi bedst overgangen til græs?
Apr 1 / Anitta Thusing

Når foråret nærmer sig, begynder græsset at spire, og vinterens stråfoder bliver ofte gradvist erstattet af forårsgræs. Denne overgang stiller store krav til hestens fordøjelsessystem. Nogle heste får langsomt adgang til mere græs, efterhånden som det vokser på folden, mens andre indgræsses mere kontrolleret – typisk med 15 minutters daglig græsning, som øges gradvist, indtil hesten kan gå på døgngræs. Uanset metode kan overgangen føre til fordøjelsesforstyrrelser, adfærdsændringer og vægtproblemer. Så hvordan sikrer man en sund og stabil tilpasning til græsningssæsonen?

"Græsmave" – Når fordøjelsen reagerer

Forårsgræs har en helt anden næringsprofil end hø og wrap, især i starten af sæsonen, hvor sukkerindholdet ofte er højt. Hvis tarmfloraen ikke får tid til at tilpasse sig, kan det resultere i fordøjelsesproblemer som løse hestepærer, oppustethed og i værste fald forfangenhed og metaboliske ubalancer.

En klassisk reaktion på forårsgræs er den såkaldte "græsmave," som viser sig i form af bløde hestepærer, oppustethed, ildelugtende prutter eller diarré. Dette skyldes, at tarmens mikrobiom ikke er vant til den pludselige ændring i grovfoderets sammensætning. Selvom "græsmave" ofte ses i foråret, kan det hurtigt udvikle sig til mere alvorlige problemer, hvis ikke der tages forholdsregler.

Forebyggelse er bedre end behandling

For at undgå fordøjelsesproblemer er det en god idé at gå langsomt frem, hvis du ved, at din hest reagerer på græsset. Start eventuelt med 5 minutters daglig græsning, hvor du håndgræsser hesten, og øg tiden gradvist. At give hesten hø eller wrap før indgræsning kan hjælpe med at fylde tarmen med fiber og mindske risikoen for overspisning.

I nogle tilfælde kan det være bedre at vente med græsningen indtil senere på sommeren, når næringsstofsammensætningen i græsset er anderledes. Forskning viser, at heste i foråret ofte indtager større mængder græs, når sukkerindholdet er højt. Ved at udskyde græsningen eller starte langsommere, giver du tarmfloraen bedre vilkår for at tilpasse sig den nye kost.

Vær opmærksom på vejret

Sukkerindholdet i græsset varierer betydeligt afhængigt af vejret. Generelt kan man sige, at solskin betyder sukkerdannelse, mens varme temperaturer fremmer vækst. Når der er både sol og varme, vil græsset bruge sukkeret til at vokse. Men hvis der er solskin og kølige temperaturer (under 5-10°C), vil græsset lagre sukkeret, hvilket gør det mere problematisk for hestene. Særligt i foråret og efteråret bør du være opmærksom på de svingende temperaturer og justere græsningsstrategien derefter.

Hvis skaden er sket

Hvis din hest allerede har udviklet fordøjelsesproblemer, eller hvis omstændighederne gør det umuligt at justere indgræsningen, er der heldigvis fodermæssige tiltag, der kan hjælpe med at genoprette balancen.

Fordi forårsgræs vokser hurtigt, er det ofte meget lavt i ufordøjelige fibre. Kombineret med det faktum, at heste ofte har en tendens til at overspise på grund af den søde smag og det lave tørstofindhold, kan dette føre til, at store mængder hurtigt fermenterbart materiale kommer ind i bagtarmen, hvilket resulterer i overskydende gasproduktion, et fald i bagtarmens pH og løse hestepærer. Her kan det være gavnligt at supplere med hø, wrap, halm og evt grene for at øge de sværtfordøjelige fibre i hestens fodring og dermed gavne fordøjelsen. Samtidig bidrager det til en større diversitet i hestens foderindtag, hvilket gavner mikrobiomet.

Hvis tilførslen af flere sværtfordøjelige fibre ikke er nok, kan du give tilskud der hjælper med at bekæmpe lave pH-niveauer i tarmen, og tilføje synbiotika der er designet til at hjælpe med at stabilisere din hests bagtarmsmikrobiom. Derudover kan en toksinbinder ofte også være gavnlig.

Sammenhængen mellem fordøjelse, muskler og nervesystem

Hestens fordøjelse er tæt forbundet med både muskelaktivitet og nervesystemet via muskel-tarm-hjerneaksen. Tarmen kommunikerer konstant med hjernen og musklerne gennem signalstoffer, vagusnerven og det enteriske nervesystem. En brat overgang til forårsgræs kan forstyrre tarmfloraen, hvilket kan føre til inflammation, muskelspændinger, nedsat proprioception og adfærdsændringer. Nogle heste vil begynde at udvise konfliktadfærd og modvilje - f.eks. når vi sadler op, rider eller træner fra jorden. Nogle heste kan også virke mindre fremadgående eller stressede - ofte på grund af ubehag. Så der er flere grunde til, at det er en god idé at tage udfordringer med fordøjelsen alvorligt og sætte ind for at forebygge problemer eller stabilisere fordøjelsen, hvis problemet allerede er opstået. På den måde kan man hjælpe hesten til at føle sig godt tilpas i sin krop.

Forårsgræs indeholder ofte meget kalium og sukker, hvilket kan påvirke elektrolytbalancen og musklernes funktion. Et højt kaliumniveau kan hæmme optagelsen af magnesium, som er essentielt for muskelafslapning og nervefunktion. Hvis denne balance forstyrres, kan hesten blive mere spændt, stresset og følsom. Samtidig er natrium vigtigt for væske- og nervebalancen, og en mangel kan forværre problemet. Ved at sikre en passende mineralbalance med tilstrækkeligt magnesium og adgang til salt kan du hjælpe din hest med en sund tilpasning til forårsgræsset.

Den vigtige søvn

En ofte overset faktor i forbindelse med indgræsning er hestens mulighed for dyb søvn og hvile. Når vi indgræsser hestene og de kommer på døgnfold, sker der en betydelig ændring i deres døgnrytme. Hesten går fra en rytme, der er dikteret af os, med skift mellem foldtid med artsfæller og bokstid alene, til en mere fri rytme. Hvis hesten føler sig tryg i sin boks, vil den typisk få hvilet godt ud der. Når vi ændrer til døgnfold om sommeren, betyder det, at hesten skal vænne sig til at sove ude sammen med sin flok, og det kræver tryghed i både omgivelserne og floksammensætningen.

For hesten er dette en overgang, hvor rytmen bliver mere naturlig, men det er vigtigt at sikre, at hesten får sin dybe søvn og hvile, som den har brug for. Hvis din hest virker ekstra energisk, stresset eller måske meget træt og uoplagt i forbindelse med skiftet til græs og døgnfold, er det en god idé at tage højde for søvnmønsteret og være opmærksom på, om flokken virker tryg.

Skal hesten overhovedet på græs?

Har du en nøjsom hest eller en hest med tendens til at tage på i vægt, kan det være en god idé at overveje, om græsning overhovedet er passende. Forårsgræs kan hurtigt føre til vægtøgning, og for overvægtige heste er risikoen for forfangenhed højere. Hvis din hest tidligere har været forfangen, bør du helt undgå græs. Der er også andre diagnoser og problematikker, hvor jeg anbefaler forsigtighed med græsset, og det vil jeg selvfølgelig altid gøre opmærksom på, når jeg laver en individuel vejledning.

Man ved at ponyer kan indtage næsten 5 % af deres kropsvægt (tørstof) i græs om dagen, hvilket svarer til hele 12,5 kg for en pony på 250 kg! Forårsgræs kan dermed tilføre tre gange det egentlige energibehov (kalorier) for heste og ponyer i let arbejde. Faktisk kan en pony på 250 kg dagligt indtage nok foderenheder til at give energi til en 500 kg væddeløbshest! Det siger lidt om udfordringen med nøjsomme heste på græs. Studier viser også at jo færre timer hestene har på græs, desto hurtigere spiser de. I sådan en grad at de kan spise over halvdelen af deres daglige energibehov på bare 3-4 timers græs. For nøjsomme heste kan stribegræsning være en god løsning, hvor hesten kan spise små mængder græs kontinuerligt, samtidig med at du regulerer tildelingen af andre foderkilder som hø. I mange tilfælde kan det også være en god idé at tilbyde den nøjsomme hest adgang til halm, som en erstatning for dele af sit stråfoder. Halm kan hjælpe med at give den nødvendige mængde fibre, som understøtter fordøjelsen og holder maven i balance - samtidig med at det tilføjer færre kalorier.

Krybbefoder, nej tak

Uanset om din hest går på stribegræs, nedbidt græs eller en frodig græsfold, kan der opstå en tendens til, at interessen for krybbefoder og eventuelle tilskud falder, når det lækre, søde græs begynder at spire. I foråret og tidlig sommer kan græsset næsten virke som en slikbutik for hesten, og det, der var spændende i krybben om vinteren, kan pludselig virke mindre interessant.

Alle heste har brug for et vitamin- og mineraltilskud i sommermånederne, og i nogle tilfælde kan der også være behov for ekstra støtte til f.eks. fordøjelsen. Hvis du har svært ved at få din hest til at spise sine tilskud, kan du prøve små ændringer, som giver en ny smag (f.eks. smagsgivere), eller måske opblødt foder, som kan være lettere at spise. Nogle gange kan disse ændringer være nok til at fange hestens interesse.

Brug for vejledning?

Hvis du er i tvivl om, hvordan du bedst kan tilpasse foderet til din hests behov i forårs- og sommerperioden, står jeg gerne til rådighed med rådgivning. Gennem min Holistiske Foderplan kan jeg hjælpe dig med at finde den rette balance, der understøtter din hests sundhed, trivsel og præstation – uanset om det drejer sig om tilskud, fordøjelse eller andet. 
Skabt med